ebmpapst har ansat diplomingeniør Brian Christensen som ny produktchef. Han skal arbejde med at integrere virksomhedens teknologi i både gamle og nye markeder, herunder ventilationsindustrien og maskinbyggerbranchen.
Brian Christensen kommer fra en stilling som teknisk chef og medejer af Nordisk Staal A/S i Frederiksværk. Hans dedikerede arbejde med udviklingsstrategi og positionering og promovering af virksomheden har givet resultater, der er til at få øje på: Tildelingen af DI’s Initiativpris i 2005, etablering af ny afdeling i Hillerød i 2006 og kåring som årets virksomhed i Halsnæs Kommune i 2009.

