ebmpapst har i det forgangne år formået at fastholde og udvide den ledende position på markedet inden for grønne og energibesparende ventilatorer og motorer. Omsætningen er vokset med 33 % til 1.311 millioner EUR, og der er skabt 900 nye arbejdspladser.
Årsagen til det gode resultat er satsningen på GreenTech og de fortsatte store investeringer i forskning og udvikling, selv under den verdensomspændende økonomiske krise. Det er tydeligt, at virksomhedens fokus på energieffektive produkter betaler sig.
Også i Danmark har GreenTech-strategien resulteret i øget omsætning og større markedsandele. ebmpapst Denmark har vist, at det kan lade sig gøre at ændre markedets fokus fra pris til performance.
– De mest konkurrencedygtige løsninger er ikke de billigste men de teknologisk bedste, og når man involverer sig i GreenTech kan det kun betale sig at samarbejde med de bedste. Der er ingen plads til discountløsninger, idet økonomi og teknologi skal tænkes ind i lange helheder og sammenhænge, forklarer Torben Kirkholt, direktør for ebmpapst Denmark.
– Med vores nye GreenTech logo har vi sat målet for vores mission: Hvert nyt produkt eller applikation vi udvikler, skal være bedre end de foregående både hvad angår økonomi og effektivitet. Ikke kun for slutbrugeren men for hele den kæde af processer, der går fra skabelse til anvendelse.
Satsningen på grøn teknologi har langt større perspektiver end ebmpapsts resultat: På verdensplan svarer den mængde energi, der er blevet sparet med ebmpapst produkter i de seneste fem år til den årlige effekt af to store kraftværker.

