ebmpapst vil have installatørerne til at gentænke ventilation og fokusere på renovering af eksisterende anlæg. For to et halvt år siden blev en del af den danske afdeling af ebmpapst dedikeret til at sælge renovering og hjælpe installatørerne i gang med det nye forretningsområde.
Erhvervsmagasinet Installatør har besøgt ebmpapst for at høre nærmere om den specielle indsatsstyrke i Brøndby, hvor to medarbejdere tænker energioptimering af kundeinstallationer på fuld tid. Resultatet er en artikel i en ny temaudgivelse om ventilation og indeklima.
Gavmild med bagtanke
ebmpapst tilbyder støtte på flere fronter til ventilationsinstallatører, der vil ind på renoveringsmarkedet. Gratis rådgivning, gratis undervisning og en økonomisk garanti for besparelser. Gavmildheden er ikke blåøjet naivitet, men en investering i forretningen for producenten, der ser en mulighed for at tjene penge på forældet ventilation og installatører, der kan se millionmulighederne på et usynligt område. Samtidig hjælper ebmpapsts regnedrenge gratis med kalkulationer på kundeopgaver.
“Det er god business for os at forære viden væk, for det sker på case-for-case basis. Og det har ikke været muligt at løbe renoveringsmarkedet i gang på andre måder, for installatørerne kigger ikke så meget på det, men er vant til at fylde deres hverdag med service og sagsstyring”, siger administrerende direktør Torben Lintrup Kirkholt til Erhvervsmagasinet Installatør.
Læs artiklen på installator.dk →

