Danmark kom til årets VM i golf for handicappede med håb om en top-5 placering – og tog fra Sverige med sølvmedaljer om halsen.
På sidstedagen lykkedes for det danske hold at holde forfølgerne fra Japan, Storbritannien, Australien og Sydafrika på afstand – men svenskerne kunne ikke røres.
47-årige Keld Schmager – nr. 2 fra venstre på billedet – spiller til daglig i Smørum GK og er en af de mest erfarne på det danske hold. Han fik som 3-årig amputeret sit ene underben efter en trafikulykke og spiller derfor med en benprotese.
GreenTech golfbolde
Keld Schmager er logistikchef hos ebmpapst og drog til Malmø med en kasse GreenTech golfbolde under armen – til en turnering, der foregik under næsten ekstreme vindforhold med kastevinde på 12-14 meter/sek – noget der kan gøre golf meget, meget svært!
Danmark startede finaledagen 6 slag dårligere end Sverige og 10 slag bedre end Japan og Storbritannien. Førstesingle Stefan Mørkholt viste endnu engang klasse og spillede banen 3 over par – to slag dårligere en turneringen bedste spiller, svenskeren Johan Kammerstad, men 4 slag bedre end japaneren Furuta. Da Keld Schmager samtidig lagde afstand til sin japanske modstander, betød det ikke så meget, at Mads Lykke Nielsen satte slag til.
Svenskerne kunne vi ikke indhente, men Danmark øgede forspringet og sluttede 16 slag bedre end Japan og 17 slag bedre end Storbritannien og Sydafrika.

