BlueChimney

Slut med dårlig forbrænding og sure naboer. Skorstensfejer Morten Bjørklund har opfundet en røgsuger, der også kan løse problemet med partikelforurening fra brændeovne.


I tæt samarbejde med ebmpapst Denmark har Morten Bjørklund, som er skorstensfejermester i Fredensborg, udviklet en helt speciel røgsuger. Det begyndte med en naboklage i 2011 og har siden ført til salg af mere end 7.000 røgsugere fra BlueChimney. Nu skal produktet ud på en række markeder i Europa.
”Jeg blev i 2011 ringet op af kunde, hvis nabo klagede over, at røgen fra hans brændeovn slog ned i naboens have. Jeg var godt klar over, at det skulle løses med en røgsuger, men jeg kunne ikke finde noget brugbart, som folk ville have siddende på deres hus”, fortæller Morten.
Hvad gør man så? Morten gik selv i gang med at udvikle og designe en ny type røgsuger. Og kom frem til en løsning, der ikke bare ser godt ud og løser problemet med røg hos naboen, men også giver en bedre forbrænding.

Skorstenen skal have hjælp

”Jeg satte mig og tænkte over, hvordan jeg kunne hjælpe skorstenen. Først og fremmest skal den have det træk, dernæst skal den sørge for, at røgen fortyndes og spredes.”
”Min røgsuger monteres øverst på skorstenen. Sugeren er konstrueret sådan, at den suger luft ind forneden og blander det med røgen. På den måde fortyndes røgen 10-25 gange, inden den forlader skorstenen”, forklarer Morten.

bluechimney udsugning ebmpapst

– BlueChimney røgsugeren monteres ovenpå skorstenen. En IQ2-3620 motor fra ebmpapst trækker ren luft ind, så røgen fortyndes, før den stiger op.


bluechimney ebmpapst udsugning

Morten Bjørklund (t.h.) og produktchef Mathias Laursen, ebmpapst Denmark, med en BlueChimney røgsuger.


Godt samspil med ebmpapst

I processen med at udvikle BlueChimney har Morten været rundt hos mange eksperter og mulige leverandører. Motoren er hjertet i røgsugeren, og hos ebmpapst Denmark fik han serveret en næsten perfekt løsning – en IQ2-3620 motor. ”Akslen var bare for kort. Men det løste de lynhurtigt. ebmpapst har været en fantastisk samarbejdspartner hele vejen Jeg har fået alt, hvad jeg har bedt om”, siger Morten.


Patent i Europa

Det var i 2012. Den første BlueChimney blev solgt i 2015. Siden er solgt over 7.000, og en ny, større model er introduceret i 2021. ”Jeg forstår ikke, at ingen andre er kommet på det her før. Der er jo et kæmpe behov”, siger Morten, som har sit produkt patenteret i Europa. Alene i Danmark findes 800.000 skorstene, hvoraf en fjerdedel, ifølge Morten, ikke fungerer tilstrækkeligt.

Kan løse problemet med partikelforurening

Teknikken i BlueChimney er også med til at forbedre forbrændingen – i form af korrekt træk – så brugeren får mere ud af sit brænde. ”Er trækket i skorstenen for lavt, får du en ufuldstændig forbrænding. Det medfører også den partikelforurening, som er et politisk issue herhjemme. Min røgsuger sikrer et stabilt, korrekt træk, der kan minimere udledningen af partikler”, bemærker Morten.

ebmpapst bluechimney udsugning

– Motoren fra ebmpapst er solidt kram. I en destruktiv test, hvor røgsugeren brændes af ved 1.000°C i 30 minutter, sørgede motoren for samme flow i testen. Bagefter så den sådan ud – og virkede stadig.


Ventilatoren

  • IQ2 3620 motor.
  • 24 VDC spænding.
  • 0-10 VDC analog kontrol signal, lavet specielt til BlueChimney.
  • Kuglelejer med temperatursensor, så BlueChimney kan måle temperaturen i kuglelejerne i deres produkt i testmiljø.

 

bluechimney udsugning ebmpapst