Den 1. januar 2013 træder EUs forordning ErP2013 i kraft, og med de nye regler lever omkring 30 procent af ventilatorerne på markedet ikke længere op til kravene. I forordningens anden fase, der træder i kraft om 2 år, er det tæt på halvdelen af de ventilatorer, der markedsføres i dag, der ikke længere må sælges på det europæiske marked.
EU-forordningen gælder alle elektrisk drevne ventilatorer med en indgangseffekt mellem 125 W og 500 kW – med nogle få undtagelser. Der stilles krav til både virkningsgrad og til dokumentation og målemetode – krav som en del ventilator-leverandører vil få vanskeligt ved at opfylde.
En ventilator defineres i EU-forordningen som sammenbygning af en indløbstragt, en impeller og en motor. Den der sammenbygger disse tre komponenter er defineret som ventilatorproducent, og det påhviler vedkommende at opfylde forordningens krav til virkningsgrad og dokumentation. Disse krav kan udgøre en problematik for nogle ventilatorproducenter. Det gælder især for producenter, der selv sammensætter deres ventilatorer af forskellige dele, f.eks. motor og impeller, og også producenter, der bygger enkelte ventilatorer til specielle formål. Indtil nu har praksis ofte været at tage data fra komponent-producenternes målinger eller software for derefter at kalkulere en ydelse og funktionalitet for den ventilator, man har sammensat. Efter de nye regler regnes en sammenbygget ventilator for et helt nyt produkt, og ventilatorens virkningsgrad skal nu måles og dokumenteres, før den kan blive CE-mærket og solgt lovligt på det europæiske marked.
Idet der med forordningens ikrafttræden er sat en definition op for, hvem der er ventilatorproducenter, og der derfor vil være nogle af disse, der ikke har de nødvendige målefaciliteter til rådighed, udgør forordningen en udfordring for disses fortsatte produktion, både funktionelt og økonomisk: At opbygge en egentlig målefacilitet vil ofte ikke være muligt, og at betale for målingerne vil være en belastning for konkurrenceevnen. For at give en ide om beløbsstørrelser anser vi hos ebmpapst en pris på ca. 4,5 mill. DKK for at opbygge en målefacilitet iht. ISO5801 for de ventilatorstørrelser vi producerer, for korrekt. Endvidere ved vi, at en måling tager mellem 5 og 10 timer. En måletime koster ca. 1200 DKK.
Gælder også ved energirenovering
Noget lignende gør sig gældende ved energirenovering af ventilationsanlæg. Det er en meget brugt fremgangsmåde, at man kun skifter enkelte dele i et anlæg for at opnå højere virkningsgrad, men i det øjeblik man ændrer på en ventilator i et eksisterende anlæg, f.eks. udskifter en motor eller ændrer en impeller, så skal den pågældende ventilator måles og godkendes efter forordningen – i en korrekt målefacilitet! Det finder man sjældent klods op ad det ventilationsanlæg, man renoverer, og forordningen vil derfor også have en effekt på dette markedssegment og ændre og ensrette den fremgangsmåde, man kan anvende, når man renoverer og ombygger.
Men forordningen udgør ikke kun problemer for producenterne – der er også fordele. Idet Danmarks producenter grundet eksisterende lovgivning omkring ventilation og bygningsreglementer er blandt de i Europa, som laver de meste effektive ventilatorer og aggregater, åbnes der med forordningen mulighed for en større eksport til EU-lande, idet produkter med dårlig virkningsgrad nu ikke kan importeres, produceres og sælges på det Europæiske marked. Idet der også mht. en ventilators virkningsgrad er en sammenhæng med pris, vil det også tilgodese producenter fra lande med højere produktionsomkostninger. Det vil skabe mere råderum til de europæiske producenter, at de billigste og dårligste importerede ventilatorer holdes ude af markedet.
Lever du op til de nye EU-krav?
Læs mere om ErP2013 og ErP2015

