ebmpapsts elmotorer overgår allerede i dag de nye EU-standarder

For at sikre fremtidens energiforsyning, skal energiforbruget i EU reduceres med 20 procent inden 2020. Af denne årsag lancerede EU i 2008 et nyt oplæg, EuPa (Energy Using Product Act), hvor energiforbrugende produkter fremover skal klassificeres i henhold til mindstekrav til effektivitet.

Elmotorer beregnet til drift i EU skal fremover opfylde nogle mindstekrav til virkningsgrad. Kravene vil gradvist blive indført de kommende år, gældende fuldt fra 2015.

Virkningsgradsklasser IEC 600034-30  EFF Code ”Voluntary
agreement of CEMEP”
Premium IE3
High IE2 EFF1
Standard IE1 EFF2
Below Standard effeciency Bortfalder EFF3

Én-hastigheds, trefasede asynkrone motorer er grupperet i IEC 60034-30, hvori de eksisterende EFF klasser erstattes af nye IE klasser.

Allerede nu placerer ebmpapst’s motorer med ECI teknologi sig højt i, eller højere end den bedste energiklasse: IE3. Grænseværdierne for denne vil formentlig træde i kraft senest i år 2015.

ECi motorer er vores betegnelse for de energirigtigste motorer på markedet. Andre bruger betegnelser som PM- , Jævnstrøms- eller DC- motorer. Kendetegnet for alle er, at de indeholder permanente magneter, kører synkront og internt bliver drevet af jævnstrøm (DC).

Energibesparende EC motorer har vi allerede produceret i årevis, primært pga. den høje virkningsgrad.
Det lave energiforbrug gør produkterne stadigt mere aktuelle.
Derfor udvikler og optimerer vi hele tiden disse produkter, stiller stadigt højere krav til effektiviteten. Allerede i dag matcher vi krav, der ligger langt over de nye normer:

ECi produkter fra ebmpapst er alle i klasse IE4 – dvs. klassen over Premium.
Desværre blev denne virkningsgradsklasse udeladt i EuPa.

ebmpapst lancerer allerede nu vores bud på effektive produkter: HYBLADE® & RadiCal® , begge mere effektive end de krav, der kommer til at gælde for ventilatorer senest i år 2015.Ud over energieffektivitets-klasser for elmotorer, indføres der også minimumskrav til ventilatorers virkningsgrader.

Nye EU standarder for elmotorer